logo
Om KornBryg Opskrifter Udstyr Humle Teknik ----- Links Forside

Udstyr til brygningen:

Ud over almindeligt køkkengrej er der en del udstyr, som måske ikke er strengt nødvendigt, men som er rart at have og som letter arbejdet.

Maltvalse

Når der skal brygges efter all grain metoden, så er det rart at kunne opbevare sin malt uvalset, og selv valse malten når der er brug for det.
På sigt kommer man derfor ikke uden om, at skulle anskaffe sig en maltvalse eller maltkværn.
Et alternativ er selvfølgelig at lave en selv. Det kræver dog adgang til en drejebænk og lidt teknisk snilde.
Nogen har måske en god ven, som er maskinarbejder eller lign. og som kan hjælpe en i en god sags tjeneste.

Denne maltvalse er hjemmelavet og monteret med en alm plasttragt og et magasin under valsen. Jeg monterer altid en plastpose under magasinet til opsamling af den valsede malt. Så er det bare at dreje på håndtaget. 5-6 kg malt tager 5 minutter at køre i gennem.




Her vises den "rå" valse uden tragt og magasin.
Som det ses kan luftgabet mellem valserne justeres med de to små stilleskruer.





En god stor gryde på ca. 30 liter er rar at have, selv om mindre også kan gøre det.
Det er dog en fordel at kunne have en portion på 25 liter, når urten skal koges med humle.
Den viste gryde er en elektrisk gryde på 2000W, og det er absolut ikke for meget, når 25 liter skal bringes på kogepunktet. En isolering af gryden hjælper dog en del.

Elgryden, en "Rommelsbacher Einkochautomat" er indkøbt i Tyskland, men den fås også hos Lund Teknik.

Pumpen som jeg bruger til at recirkulere urten med under mæskningen, er en hjemmelavet slangepumpe.
Virkemåden er enkel. Et par ruller presser silikoneslangen sammen og skaber en pumpevirkning. Slangepumpen har den fordel, at urten ikke kommer i kontakt med pumpedele, som kan evt. kan give afsmag eller være svære at rengøre. Slangen kan holde til høje temperaturer, så pumpning af kogende væske er ikke noget problem.

Indsats-sien er en almindelig 30 liters gærspand, som bunden er skåret af og erstattet af en si af rustfri stål.

Under mæskningen cirkuleres væsken og fordeles over masken med fordelerringen, som her er udført i rustfrie rør med en masse borede huller.
Recirkuleringen er med til at holde en ensartet temperatur i masken, og samtidigt bliver urten meget mere klar med denne metode.
Fordelerringen er normalt nede i væsken, når der mæskes, så iltning af urten minimeres.



Når urten skal koges er det en fordel at kunne placere gryden under emhætten eller anden udsugning, da der produceres meget vanddamp under kogningen.
Det er vigtigt at der koges uden låg, for ellers kan nogle uønskede smagsstoffer ikke undslippe. Smagen som kan opstå, hvis der koges med låg, siges at være kålagtig.

Jeg renser altid gryden efter at spargningen er tilendebragt. Der samles altid en del maltrester under indsatssien, og da disse måske kan give uønsket smag under urtkogningen, så renser jeg gryden før urtkogning.

Urten flyttes naturligvis til en anden beholder så længe, men ellers er gryden også svær at flytte. (vejer ca. 30 kg.)

Slangen der er monteret på bundhanen, er praktisk når urten skal tappes over i gærspanden.




Når urten er færdigkogt med humlen, så skal den hurtigt køles ned til ca 20-25 grader, så gæren kan tilsættes.

Til dette formål er en kobberchiller meget praktisk. Den er nem at lave selv. Bare køb ca. 10 m kobberrør og rul det om en passende rund ting, så har du hurtigt en effektiv køler. Bevæg din chiller i urten, så virker den bedre.
Forbind kobberspiralen til vandhanen med passende slanger, og du kan køle en 25 liters portion ned på ca 15-20 minutter. Chilleren skal koge med i urten i de sidste 10-15 min, så den er steriliseret.

Der findes også de såkaldte modstrømskølere. De er effektive, men svære at rengøre ordentligt.

Husk at når din urt er nedkølet, så er den et godt voksemedie for den tilsatte gær, men også for bakterier.


Når urten er nedkølet skal den over på en rengjort og desinficeret gæringsbeholder. Det er vigtigt at urten iltes, når den flyttes til gærbeholderen.
Urten må gerne plaske ned i en si over gærspanden, for gæren skal bruge ilt til opformering af gærceller i de første timer af gæringen.

Samtidigt skal der holdes en meget stor renlighed under denne proces, så urten ikke inficeres. Pas også på de små brune frugtfluer. De kan let tilføre din urt nogle eddikebakterier, som gør øllet surt.

Når gæren er tilsat, påsættes gærlåsen. Den skal forhindre bakterier at finde vej til din kommende gode øl, og samtidigt lukke CO2ud.

Den viste gærlås er dog ikke velegnet til en stormgæring, for den lukker nemt til og vil herefter blive skudt af.
Et stykke nyt og rengjort ½ tomme vandslange passer til hullet i proppen, og slangen føres ned i en tung flaske med vand.
Denne form for gærlås stopper ikke til, og holder til den mest potente gæring. Senere i gæringen kan den viste gærlås fint bruges.

Den viste gærbeholder er egentlig beregnet til vinbrygning, men kan udmærket bruges til ølbrygning også.
Der kan købes mange forskellige gærbeholdere, men de fleste bruger en stor 30 liters plastspand med låg.

Foruden almindelige køkkenting, så kan et måleglas og et hydrometer ikke undværes, hvis der skal lidt styr på processen.
Det er nødvendigt at tage en måling af urtens vægtfylde før gæringen "OG"(original gravity) og en måling af vægtfylden når gæringen er tilendebragt "FG"(Final gravity)

Ud fra disse tal kan alkoholprocenten beregnes, og det er jo meget rart at vide.
Der er også andre parametre som kan være nyttige at have styr på. Effektiviteten af mæskningen kan også beregnes ud fra måling af vægtfylden.

Der findes programmer som kan beregne disse ting. Et af de mest benyttede er BeerCalc, som findes på www.haandbryg.dk. Også programmet Beersmith er meget brugt blandt håndbryggere.

Det er mit håb at disse billeder og ord kan give nybegyndere i håndbrygning lidt inspiration til denne dejlige hobby.

Opdateret d. 16.11.2013