Skål i godt øl !

Kontakt KornBryg





















Falsk bund i gryde

Gryde med indsatssi

  Udstyr I


Ud over almindeligt køkkengrej er der en del udstyr, som måske ikke er strengt nødvendigt, men som er rart at have og som letter arbejdet.

MaltvalseNår der skal brygges efter all grain metoden, så er det rart at kunne opbevare sin malt uvalset, og selv valse malten når der er brug for det. På sigt kommer man derfor ikke uden om, at skulle anskaffe sig en maltvalse eller maltkværn.
Et alternativ er selvfølgelig at lave en selv. Det kræver dog adgang til en drejebænk og lidt teknisk snilde. Nogen har måske en god ven, som er maskinarbejder eller lign. og som kan hjælpe en i en god sags tjeneste.

Denne maltvalse er hjemmelavet og monteret med en alm plasttragt og et magasin under valsen. Jeg monterer altid en plastpose under magasinet til opsamling af den valsede malt. Så er det bare at dreje på håndtaget. 5-6 kg malt tager 5 minutter at køre i gennem.






Her vises den "rå" valse uden tragt og magasin. Luftgabet mellem valserne kan justeres med de to små stilleskruer nederst i billedet.





En god stor gryde på ca. 30 liter er rar at have, selv om mindre også kan gøre det. Det er dog en fordel at kunne have en portion på 25 liter, når urten skal koges med humle. Den viste gryde er en elektrisk gryde på 2000W, og det er absolut ikke for meget, når 25 liter skal bringes på kogepunktet. En isolering af gryden hjælper dog en del. Elgryden, en "Rommelsbacher Einkochautomat" er indkøbt i Tyskland.


Pumpen som jeg bruger til at recirkulere urten med under mæskningen, er en hjemmelavet slangepumpe. Virkemåden er enkel. Et par ruller presser silikoneslangen sammen og skaber en pumpevirkning. Slangepumpen har den fordel, at urten ikke kommer i kontakt med pumpedele, som kan evt. kan give afsmag eller være svære at rengøre.
Slangen kan holde til høje temperaturer, så pumpning af kogende væske er ikke noget problem.




Indsatssien som denne er fremstillet i rustfri stål med en sibund. Sibunden er en hulplade med 2mm huller.
Indsatssien er forsynet huller til løftegrej.
Under mæskning hviler indsatssien på den falske bund i gryden. Ved eftergydning hæves indsatssien med den lille kran.










Under mæskningen cirkuleres urten og fordeles over masken med fordelerringen. Her udført i rustfri stål. Recirkuleringen er med til at holde en ensartet temperatur i masken, og samtidigt bliver urten meget mere klar med denne metode. Fordelerringen er normalt nede i væsken, når der mæskes, så iltning af urten minimeres.


 


Humlekogler


Tyske humleranker


Fynske humleranker





























Kran til indsatssi